Velkommen til migfordig

Træning i Tølløse - For kroppen, for sjælen, for sjov! 

Migfordig er et lille lokalt sted i Tølløse, der tilbyder personlig træning, holdtræning og 6-ugers forløb, og her er der plads til alle!

Uanset alder, køn og udfordringer, så kan alle øvelser tilpasses og jeg vil altid støtte dig, så du kan gå glad hjem fra træning.

Holdene er små og vi træner ofte udendørs, men rykker indenfor når vejret er imod os. 


Personlig træning

1:1 træning med dig i fokus. Se mere her.           

Holdtræning

Fællesskab og mange forskellige hold, med max 12 andre. Se mere her.

6-ugers styrkehold

Et lukket hold hvor fokus er styrke- og kardio træning for hele kroppen. Se mere her.

Hej! og velkommen

Jeg hedder Mette, er født i 1980, er gift og har to skønne børn. Til hverdag arbejder jeg som Teknisk Designer og i fritiden er jeg personlig træner/fitness instruktør hos migfordig.dk​

Min store passion er at holde kroppen stærk og passe på den, bl.a ved at træne konditionen og styrke musklerne, kombineret med sund og fornuftig kost.

Træning skal ikke være en sur pligt, det skal være sjovt og give mening!​

Jeg har altid været meget aktiv og dyrket mange forskellige sportsgrene, som f.eks. roning, håndbold, jiu-jitsu, taekwondo, svømning og triatlon. Fitness træning som bodycombat, bodypump og yoga har også været en del af min aktive fritid.

Efter mange år med interesse for fitness træning, blev jeg først uddannet til piloxing instruktør i 2018 og derefter til Personlig træner ved A​t Work i 2021. 

Med de uddannelser i bagagen tilbyder jeg personlig træning og holdtræning, hovedsageligt udendørs. Vi går dog indendørs når vejret er imod os. Der er højt til loftet og plads til alle og uanset temperaturen så træner vi.

Holdtræningen spænder bredt med hold som piloxing, step, HIIT-step, funktionel træning, power pilates, cross, TRX og cirkeltræning.

For mig giver det stor værdi og meget overskud at være fysisk aktiv. Jeg glædes ved at hjælpe andre til at holde sig fysisk stærke og rustet til livets udfordringer. Træningen hos migfordig er alsidig og altid krydret med smil og god stemning.

For mig er kroppen mit tempel og den skal holde hele mit liv. Derfor er det vigtigt med stærke muskler, smidighed og god funktionalitet - så kroppen har et godt udgangspunkt, også i modgang.​

Jeg håber at kunne bidrage til øget opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at vi styrketræner. Vi skal styrke vores knogler, led og muskler med moderat til hård styrketræning. Pulsen skal op - og det skal den flere gange om ugen. 

Træning er godt og træning er sundt, og med en stræk krop kan du mindske gener og skavanker, naturligvis altid med respekt for sygdomme og diagnoser. 

For kvinders vedkommende viser forskningen, at tung styrketræning (for nogle kvinder) kan mindske de gener og udfordringer som overgangsalderen kan byde på.

Som personlig træner kan jeg planlægge en effektiv træning og samtidig tage hensyn til den enkeltes behov og/eller udfordringer. Som din træningsmakker vil jeg hjælpe dig med at nå dine mål. Jeg er her for dig og håber at kunne motivere dig til at leve den aktive livsstil - den som gør dig glad i låget og giver dig en masse energi. 

Kontakt

Har du lyst at høre mere om dine muligheder, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

migfordig

Herluf Trollesvej 20

4340 Tølløse

+45 25251268

migfordig@gmail.com

facebook.com/Migfordig.dk